Scandinavian Bakery Fair - 15. og 16. maj 2011
 |
Tak til alle jer der besøgte os på vores stand på den nye branchemesse - Scandinavian Bakery Fair.
Det var et par rigtig gode og hyggelige dage, med masser af glade og interesserede kunder og kolleger - samt mange spændende nyheder og tiltag.
En rigtig god start på en helt ny branchemesse.
Har du spørgsmål til nogle af de produkter vi havde med på messen - så kontakt en af vore konsulenter.
|
Heldige vindere af HavneMøllernes konkurrence.
Sidst i december 2010, blev der uddelt gevinster til de heldige og meget glade bagerkunder, der havde deltaget i den landsdækkende konkurrence for Landmandens brød.
Ikke mindre end 350 bagerier deltog i kampagnen, hvor deres kunder kunne vinde flotte præmier, og der blev indsendt i tusindvis af konkurrencekuponer til lodtrækningen.
|
1. Præmien - en Fiat 500 Pop, blev vundet af Kirsten Pedersen, Karrebæksminde.
Den glade vinder fik udleveret bilen i Wienerconditoriet V/ Klaus Egebjerg i Næstved, hvor hun jævnlig handler og også havde deltaget i konkurrencen. |
2. Præmien – et rejsegavekort til Star Tour på kr. 20.000.- blev vundet af Ole Christiansen, Esbjerg. Gevinsten blev overrakt i Bavinchi v/ Lars Jensen i Esbjerg, hvor Ole Christensen der er fast kunde i butikken, også deltog i konkurrencen.
3. Præmien – et wellnessophold til Comwell værdi kr. 6000.- Blev vundet af den 7 årige Sidsel Lübke Aabenraa. Hun fik sammen med sin mor overrakt gevinsten hos Bagerhjørnet v/ Lars og Marlene Nielsen i Aabenraa. Sidsels bedstemor der handler hos Bagerhjørnet, havde på vegne af Sidsel deltaget i konkurrencen.
HavneMøllerne hædret med erhvervspris - 24 februar 2010
Lantmännen Cerealia modtog Vejle Erhvervsklubs skulderklap - Well Done Prisen.
Well Done Prisen gives til en virksomhed, der har udmærket sig ekstraordinært. Og det har Lantmännen Cerealia med sit nye byggeri af en kæmpemølle på Vejle havn, mener Vejle Erhvervsklub.
Tom Bagger, formand for Vejle Erhvervsklub, overrakte direktør for Lantmännen Cerealia, Jim Trudslev - en buket, et diplom, et kunstværk og en check på 10.000 kroner. Samarbejdsudvalget i Lantmännen Cerealia skal nu finde ud af, hvad pengene skal bruges til, så de kommer alle medarbejdere til gode.
HavneMøllerne på Food Expo messe Januar 2010
Vanen tro, deltog HavneMøllerne på den store fødevaremesse Food Expo i Herning.
Tak til alle jer kunder, der lod vejen falde forbi vores stand til en forfriskning og en hyggesnak.

Ny mølle har været et tilløbsstykke
Over 500 mestre, fruer svende og andet godtfolk fra bagerbranchen, sagde ja tak til at besøge den ny mølle i efteråret 2008
Præsentation af den ny mølle, rundvisning på 10 etager, Aage der bagte og fortalte, og sidst men ikke mindst, lidt godt at spise og drikke samt hyggesnak med kolleger i branchen - det var programmet for de mange bagerarrangementer der løb af stabelen i september, oktober og november månede.
Mandag den 1. september 2008 blev den nye mølle på havnen i Vejle indviet.
Alle Lantmännen Cerealias medarbejdere i Danmark var inviteret sammen med bla. H.K.H. Prins Joakim, Vejles borgmester, Lantmännens ledelse samt personer fra branchen.
Dagen blev festliggjort med en indvielsescermoni, mange gode taler, en dejlig middag, og til sidst rundvisning i hold på den store mølle.
Her er et lille udvalg af billeder fra dagen.


