
Pressemeddelelse 21. november 2011
Fluorstoffer i emballage
På baggrund af den verserende sag omkring mistanke til emballager, der kan indeholde fluorstoffer, har Lantmännen Cerealia sat en undersøgelse i gang.
De emballager, som anvendes er vurderet egnet til kontakt til fødevarer. Når der opstår ny viden, som kan indikere en ny problemstilling tages dette alvorligt og Lantmännen Cerealia sætter de fornødne tiltag i værk.
Ph.d. undersøgelsen relatere sig til fund i emballager, og derfor skal man huske, at der ikke nødvendigvis er en direkte forbindelse til eventuel overførsel til fødevarer, selvom det kan virke som en logisk konsekvens. Problemstillingen omkring migrering af uønskede stoffer fra emballage til fødevarer er kendt, og har i årenes løb medført en del stramninger for at sikre fødevaren og den enkelte forbruger.
Der er indikationer på at fluorstofferne kunne have en relation til genbrugspapirer, uden at det er dokumenteret endnu. Hos Lantmännen Cerealia Danmark anvendes ikke genbrugspapir i primær emballager. Det er en naturlig konsekvens af forsigtighedsprincippet, hvor tvivl om uønskede stoffer i genbrugspapir, gør at vi fravælger dette.
Fakta er, at undersøgelsen ikke har konstateret fund i varerne, men det ændrer ikke, at vi fortsat undersøger forholdene grundigt alligevel.
Vi vil orientere her på hjemmesiden, når vi har resultatet af vores interne undersøgelser.